Rogn-Rally
2012-01-03
Vinterudgaven af Copenhagen Cooking afholdes i februar måned med ekstra fokus på det maritime. Havet bugner nemlig af de mest fantastiske top-sæsonvarer i vintermånederne - ikke mindst af Nordens helt egen kaviar, stenbiderrognen.
Sæson er nøgleordet. For hvis vi vil have virkelig lækker mad, skal vi holde øje med sæsonerne. Derfor hyldes havets lyksaligheder ved en række Copenhagen Cooking arrangementer i februar - en måned hvor hele København bugner af oplevelser under vinterfestivalen Wondercool.
Kvabso! Stenbiderrogn rammer os i februar måned og er traditionelt en tidlig forårsbebuder. Kvabsoen (det hedder den) er en virkelig grim fisk - og godt smager den ikke. Så er det sagt. Men 25 % af dens vægt udgøres af det mest udsøgte rogn, vi kan få på vores breddegrader. Russisk kaviar... Who needs it?
Rogn-Rally
Grib cyklen og begiv dig ud på en eftermiddags rundtur til en stribe fantastiske restauranter, der har noget særligt at sige om nordens kaviar - og smag 4 forskellige fortolkninger med et glas. Rallyet starter med en kort sammenkomst over et glas hos David K / Herrernes Magasin i Nørregade, hvor du får udleveret dit rutekort. Du kan vælge mellem 2 forskellige ruter, og søren k er med på RUTE 1.
- Tire-Bouchon
- Restaurant Viva
- Søren K
- Krogs Fiskerestaurant
søren k serverer:
Cremet jordskokkesuppe med grønkål og toast med stenbidderrogn
i glasset vil der være årgang 2008, Chardonnay fra Mendoza, Catena
Datoerne er følgende lørdage: 11., 18. og 25. februar 2012
Billetter sælges på www.madbillet.dk
Mere info på www.nordenskaviar.dk