Historie bag søren k
Den Sorte Diamant, Det Kongelige Biblioteks tilbygning ved havnen i København, åbnede for offentligheden d. 14. september 1999. Restaurant søren k åbnede sammen med huset. Indehaverne dengang, var restauratører på Nørrebro med Spisehuset Rust og caféen Pussy Galore’s Flying Circus. I fællesskab skabte de en restaurant der i gastronomisk og ambient udtryk lagde sig op af husets stringente og klare stil, skabt af det århusianske arkitektfirma Schmidt, Hammer og Lassen. Man lagde ganske tidstypisk ud med et gastronomisk dogme "Det Fondløse Køkken", og navngav samtidig restauranten lige så tidstypisk ’’søren k’’- naturligvis opkaldt efter Søren Kierkegaard.
Af andre tidstypiske restaurant dåber kan nævnes alberto k og formel b - alle tre har heldigvis vist sig at overleve trenden og stå som ikoner for stabilitet i gennem 00érne. I de første 3-4 måneder af restaurantens levetid blev stedet anmeldt ganske godt af byens anmeldere...en smule overdrevet måske? I 2001 kom søren k med på Conde Nast Travelers top 100 restauranter off the world.
Søren k blev samtidig også paraply betegnelse for al gastronomisk aktivitet på Det Kongelige Bibliotek. Øieblikket espressobar m.m blev etableret kort tid efter åbningen. Og konference og mødeforplejningen tog til, da stedet viste sig særdels egnet som møde og konferencested. Kantinen i huset som også ligger under ’’søren k’’ paraplyen fandt sin form som kombineret bruger og personalekantine. Nogle vigtige milepæle i tiden kan ses til højre herfor.
Fitter for fight then ever!